Grækenlands tillid til naturgas som et overgangsbrændstof er et eksempel i Europa på den effektivitet, hvormed økonomien har tilpasset sig de nødvendige ændringer og har vist sig at være en værdifuld læringsoplevelse.

Sagen om flydende naturgas er et eksempel på, hvordan et land hurtigt og med indsats kan tilpasse sig de nye behov, der opstår som følge af forpligtelsen til at reducere CO2-udledningen til atmosfæren.

Den græske forpligtelse til LNG siden begyndelsen af ​​1990'erne har været baseret på en kombination af energi- og klimaændringspolitik, hvor gas betragtes som et overgangsbrændstof, og geopolitiske ambitioner, ifølge hvilke successive regeringer har planlagt at positionere Grækenland som energicenter i det sydøstlige Europa.

Netværket af tankstationer, der kan tilbyde LNG, er stadig i de tidlige stadier af udviklingen, dog med vigtige projekter for at skabe et forsyningsnetværk, der snart vil gøre brugen af ​​LNG levedygtig i landets transport.